Det er et stort ansvar at anskaffe en hund. Men det kan også være en enorm givende beslutning, da hunde på mange måder er utroligt kærlige kæledyr. Det er derfor fuldt forståeligt, hvis du går, og leger med tanken om at anskaffe dig en hund. Det er også fuldt forståeligt, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan leve op til ansvaret. Hvis du bare sætter dig grundigt ind i, hvad det kræver, og har et bankende hjerte for de firbenede, så skal du nok blive den perfekte hundeejer.
Det er også vigtigt at anerkende, at det er en proces at blive hundeejer. Ingen er perfekte fra starten, og derfor skal du acceptere, at du kommer til at lave fejl. Så længe du lærer af dine fejl, skal det nok gå. I de følgende to afsnit af denne artikel kan du læse om nogle af de ting, du skal være opmærksom på, inden du anskaffer dig en hund.
Når du anskaffer dig en hund, kan du selvfølgelig ikke backpacke hele verden rundt længere. Men du kan sagtens tage på kortere ferier. Her kan du enten få din hund passet, eller du kan tage den med. Hvis den skal passes, skal det være af nogle mennesker, som den er tryg ved. Det kan være en svær tid for din hund, hvis den skal være uden sin familie i lang tid. Derfor kan det anbefales, at du tager den med. Hvis det er en lille hund, kan du tage den med ind i kabinen, hvis du skal ud at flyve. Er det bilferie, bør du tjekke op på reglerne for hund i bil. Se regler for at have hund med i bilen.
Hunde kommer i mange forskellige størrelser og med vidt forskellige personligheder. Dette er som udgangspunkt en god ting, for så findes der garanteret en race, der passer til netop din husholdning. Men det kan også gøre det en anelse forvirrende at skulle vælge den rigtige, når der er så mange forskellige at vælge imellem. Her er det en god idé, hvis du tager udgangspunkt i din nuværende husholdning. Har du eksempelvis børn, bør du anskaffe dig en hund, der er god med børn. Forskellige racer har også meget forskellige behov for motion, hvilket også er en vigtig faktor, når du skal vælge en hunderace.