Det er vigtigt at have sit eget sted i hjemmet. Vi kan godt lide at have et værelse, hvor vi kan få privatliv og slappe af efter en lang dag. På samme måde er det vigtigt for hunde at have et sted, som kun er deres. Det er langt fra alle, som har plads til at give deres hund et værelse, men de kan stadig få deres egen plads i hjemmet.
Hundepuden eller hundesengen er der, hvor mange hunde oplever at kunne føle fred og tryghed. Det er her, hvor de sover og slapper af, hvilket gør, at de forbinder deres hundeseng eller hundepude med tryghed. Når du velkommer en ny hund ind i dit hjem, er det en god ide at sørge for, at de har en pude at sove på, og at du gør dem opmærksomme på, at det er deres. Når du er på udkig efter sådan en pude, er det vigtigt, at du vælger en, som passer til din hund. Der er stor forskel på størrelsen af hunderacer, hvilket er vigtigt at tage højde for, når du vælger en seng. En større hund skal selvfølgelig bruge en større hundeseng. En for stor seng kan dog gøre det svært for din hund at opnå samme følelse af tryghed.
Man kan ikke undgå, at ens hundepude eller hundeseng bliver beskidt og snavset, men man kan gemme eventuel snavs ved at vælge en mørkere farve. På en lysere farve vil pletter og mudder være nemme at bemærke og svære at fjerne. Hvis du derimod vælger en mørkere farve, vil eventuelle pletter ikke være lige så synlige. For at gøre hundesengen nemmere at gøre ren, kan du købe et tæppe, som kan du kan vaske separat i vaskemaskinen. Det er også en god måde at sikre, at hygiejnen i hundesengen bliver opretholdt. Der findes også mange puder med aftagelige betræk, så du nemt kan vaske betrækket i vaskemaskinen, når det bliver snavset.
Når du og din hund skal være væk fra hjemmet i længere tid, er en hundepude en nem måde at give dem et sikkert sted at være i bilen og hjemme hos andre. Det giver dem et sted, hvor de kan slappe af, selvom de er et nyt og spændende sted, hvor der er en masse nye indtryk. Det er også rart, hvis din hund skal passes hos andre. Det giver din hund et blødt sted at sove, uden at det fylder meget hjemme hos personen, som passer din hund.